Jobsøgning med AI
Interessen og brugen af AI i forbindelse med jobsøgning er på det seneste blevet større end nogensinde. Men hvordan kan man egentlig bruge AI til ens jobsøgning, og kan man 100% regne med det output den giver?
Hvad er en AI?
AI også kendt som kunstig intelligens, er computere, der kan tænke og lære som mennesker. De kan forstå tal, skrive tekster, genkende billeder og hjælpe med at løse problemer. Du kan se en AI-genereret chatbot som din helt egen personlige assistent, der kan hjælpe og inspirere dig i din jobsøgning. Det gælder både tekster til ansøgning og CV, korrekturlæsning eller som forberedelse til jobsamtalen.
Hvordan bruger jeg AI i min jobsøgning?
Vi ved det godt, tanken om AI kan virke skræmmende, men det behøver det ikke at være. Tværtimod er det en spændende mulighed for at udforske nye veje og effektivisere din jobsøgningsproces.
Ved at lære at bruge AI til din fordel, kan du øge din effektivitet og skrive mere målrette ansøgninger, da du kan matche dine færdigheder og erfaringer med de helt rigtige jobmuligheder.
Derudover er det vigtigt at huske, at AI ikke kun er for tech-eksperter. Selvom du ikke er ingeniør, kan du stadig drage fordel af AI ved at forstå, hvordan det påvirker jobmarkedet og ved at tilpasse dine jobansøgninger og CV'er i overensstemmelse med stillingsopslaget.
Vær opmærksom på fejl og faldgruber
Når du benytter dig af AI i din jobsøgningsproces, er det vigtigt at være opmærksom på mulige fejl og de forskellige faldgruber. Vi deler her vores karrierekonsulenters 10 bedste råd til dig:
Første indtryk tæller
Dit CV skal være kort, aktuelt og præcist for at sikre ansøgningens kvalitet.
Gør det personligt
Tilpas og omskriv din ansøgning, så den afspejler dig og dine unikke kompetencer. Det er vigtigt, at du kan genkende dig selv i teksten.
Konkretisér dine løsninger
Uddyb ansøgningen med konkrete eksempler på, hvordan du kan bidrage med værdi i jobbet.
Vis din motivation
Sikr dig, at afsnittet om din motivation afspejler din egen holdning og indstilling til jobbet.
Variation i sproget
Brug deloverskrifter og varier sproget for at gøre ansøgningen mere interessant. Undgå at alle afsnit starter med ”jeg”.
Fokus på layout
Tjek layoutet og benyt gerne skabeloner for at gøre ansøgningen mere læsevenlig.
Lav flere versioner
Lad AI formulere flere versioner af din ansøgning, og vælg derefter den bedste eller kombinér elementer fra flere.
Faktatjek ansøgningen
Husk, at AI kun er et hjælpeværktøj. Det er vigtigt at faktatjekke og læse din ansøgning igennem - få eventuelt en ven eller familiemedlem til det.
Fortsæt dialogen
AI erstatter ikke research eller dialog med arbejdsgiveren. Prioritér stadig at søge information og skabe dialog for at skrive en målrettet ansøgning.
Få kvalificeret feedback
Book en samtale med en af vores erfarne job- og karrierekonsulenter hos Ase, hvis du ønsker yderligere rådgivning, vejledning og feedback.
Brug AI som research værktøj
AI-værktøjer kan bruges som et research værktøj til at analysere virksomhedsdata fra forskellige kilder og identificere virksomhedens type, værdier og kultur. De kan også analysere jobannoncer for at identificere de mest efterspurgte kompetencer inden for den branche eller stilling du er interesseret i.
Derudover kan AI-drevne jobplatforme matche dine kvalifikationer med relevante jobmuligheder og give indsigt i fremtidige karrieremuligheder.
Ai værktøjer som inspiration til jobansøgning
Der findes mange forskellige Ai værktøjer, som kan give inspiration og sparring i hele jobsøgningsprocessen.
Det er vigtigt at pointere, at ChatGPT i din jobsøgning ikke er designet til at skrive en decideret ansøgning eller et cv for dig. ChatGPT kan bruges ligesom andre ai værktøjer til din jobsøgning, når du er gået i stå eller mangler inspiration til at komme i gang. Værktøjet kan også bruges, hvis du ikke helt ved, hvordan du skal uddybe dine kompetencer og erfaringer på bedst mulig vis.
Er du medlem af Ase?
Som medlem af Ase har du på MitAse adgang til vores helt eget AI værktøj. Her kan du kan få hjælp til at lave ansøgning, cv eller finde et job der matcher dine kompetencer.
Gratis online kurser
Som medlem af Ase kan du deltage i vores gratis online kursus, om hvordan du kan optimer din jobsøgning med ChatGPT.
tilmeld dig her