Det er det, jeg skal være, når jeg bliver stor

”Jeg er blevet tvunget til at finde mine kompetencer – og det har jeg gjort. Jeg har fundet mig selv, og jeg ved, hvor jeg er på vej hen nu”, fortæller Christina.

Hendes historie starter dog et helt andet sted. Vi går tilbage til karrierens begyndelse, hvor Christina først blev butiksuddannet som fotohandler og portrætfotograf. Inden længe skiftede hun det ud med kundeservice, og da hun så forelskede sig i en erhvervsfisker, tog hendes karriere endnu et markant skift.

”Jeg giftede mig med en erhvervsfisker, og vi kastede os sammen ud i det eventyr at åbne en fiskeforretning, et røgeri og senere en café”, husker Christina tilbage og fortsætter med et smil: ”Her var jeg lidt af det hele – dæksdreng, receptionist, servicemedarbejder. Jeg startede om morgenen, hvor vi tog ud at sejle, og så løb jeg over i butikken for at gøre den klar til dagen. Jeg stod også for det administrative og hele regnskabsdelen”.

Hvad er det egentlig, jeg kan – og vil?

Lige godt 27 år blev det til med fiskeri-eventyret, og kompetencerne med især den administrative del af arbejdet sidder stadig som noget af det, Christina føler hun bedst kan. Men hendes jobmæssige identitet er i højere grad koblet op på ”mad-delen” af hendes erfaring fra røgeriet og caféen, og hun bliver hurtigt headhunted som delikatesse-leder.

Selv om hun går ind til jobbet med 110% og giver den gas, kan hun dog hurtigt mærke, at hun ikke er glad. Det er ikke den rette hylde, hun er havnet på.

”Det var et godt job, et fint job. Men… Jeg var ikke glad for at være der. Og det gør også, at jeg bliver afskediget”, siger Christina med en alvor i stemmen, der afslører, at afskedigelsen har taget hårdt på hende:

”Det gør noget ved dig som menneske at blive fyret. Jeg fik den der følelse af ’kan jeg bruges til noget?’, og det satte virkelig en tvivl i mig selv”.

Læs også: "Ny motivation og nye karrieredrømme"

Personlig sparring og ny energi

Fordi Christina havde tilkøbt en lønsikring hos Ase, kom hun på et forløb med personlig sparring, da hun blev ledig. Herfra tog hendes selvbillede endnu en drejning:

”Da jeg gik i gang med det her forløb, var jeg egentlig lidt slukket… Altså jeg havde helt mistet modet i jobsøgningsprocessen, men da jeg så møder Mette (Ases Job- og Karrierekonsulent, red.), kommer der virkelig gang i tingene”, siger hun og fortsætter grinende:

”Det var faktisk virkelig hårdt, og jeg syntes selv, jeg fik mange lektier for. Men det hjalp mig enormt meget, Mette var virkelig god til at se igennem mig og få øje på de kompetencer, jeg selv havde glemt jeg havde. Hun fik banket ind i hovedet på mig, at jeg skulle tro på mig selv. Så her sætter jeg mig pludselig i en anden rolle. Ja, jeg er ked af det og ja, det er hårdt at søge job – men jeg går ligesom ind i mig selv og tænker: den her følelse. Den kan jeg ændre”, fortæller Christina.

Gennem sit forløb fik hun vendt de negative tanker til positivitet, og med input fra Mette følte Christina pludselig, at hun var på rette vej. Og den vej var mod noget helt nyt.

Ny uddannelse, ny vej og nye drømme

”Lige pludselig gik alting stærkt. Jeg var lige ved at afslutte mit forløb med personlig sparring, og mit energiniveau var herigennem steget enormt – og så sprang jeg altså bare ud i at tage en akademisk coaching uddannelse!”

Uddannelsen viser Christina helt nye sider af sig selv, ting hun faktisk var god til, som hun ikke vidste hun kunne. Og vigtigst af alt; hun fandt den vej, hun ville videre af.

”Der sker noget mentalt i én, når man ikke har et job – det er ligesom noget, vi alle identificerer os med. Men jeg vil faktisk sige nu, at det er lige før, jeg er taknemmelig for den her fyring. For den har gjort, at jeg kunne stoppe op og tænke over, hvor jeg egentlig skal hen. Så nu ved jeg, at jeg på sigt skal være selvstændig. Drømmejobbet er intuitiv coach – det er dét jeg skal være, når jeg bliver stor”, griner Christina.

”Jeg tror ikke, jeg var nået hertil uden Mette. Jeg er ovenud lykkelig for den kæmpe, kæmpe rejse, jeg har været på sidste år. Også selv om jeg ikke har et arbejde endnu, så har jeg taget ejerskab over min ledighed. Jeg hviler i mig selv, og jeg ved, at jobbet nok skal komme”.